Sparetips

I denne guide har vi listet 10 sparetips, som kan give dig ekstra økonomisk luft i budgettet. Når først du har fået lagt et budget, er det ganske enkelt at få et overblik over hvilke poster og forbrugsvaner, der for alvor sluger penge.

Se vores spareråd her:

Spareråd

Abonnementer og medlemsskaber

Langt de fleste mennesker er tilmeldt en eller flere abonnementer og medlemsskaber, som sagtens kan beløbe sig til flere tusinde kroner årligt. Der er bestemt ikke noget galt med at være tilmeldt diverse abonnementer, hvis altså bare du bruger dem!

Herunder har vi listet en række abonnementer og medlemsskaber, som de fleste af os har, og som typisk bliver trukket automatisk via vores konti:

  • TV-pakker: Ser du alle kanalerne, eller kunne du nøjes med en mindre pakke?
  • Streaming: Markedet for streaming er i konstant forandring - har du den billigste streamingtjeneste?
  • Telefoni og bredbånd: Udnytter du den taletid og data, du har til rådighed, eller kan du nøjes med et mindre og billigere abonnement?
  • Forsikringer: Betaler du for meget for dine forsikringer? Kontakt konkurrenterne og få et tilbud fra dem.
  • Fitnesscentret: Kommer du afsted, eller ville du blot ønske, at du kom afsted?
  • Diverse klubber og foreninger: Betaler du penge til noget, du brugte for mange år siden?

Det er som sagt ikke småpenge, der bliver brugt på ovenstående udgifter, så vær omhyggelig og gennemgå dem en efter en.

Betalingsservice

Betalingsservice er en fantastisk ting, hvis bare du husker at bruge det! Når først dine regninger er tilmeldt Betalingsservice, bliver pengene automatisk trukket fra din konto. Du slipper altså både for girogebyrer men også for rykkergebyrer, hvis du skulle glemme at betale regningen.

Opsparing

Det er altid en god ide at sætte penge til side til fremtidige og uforudsete udgifter. Ved at lave en opsparing, så slipper du for at låne penge til ferien, tandlægeregningen, eller hvis vaskemaskinen eller bilen går i stykker. Det er som bekendt ikke gratis at låne penge, så en opsparing er en rigtig god måde at spare på.

Bankskifte

Der kan være meget stor forskel på priserne i de forskellige banker. Henover de seneste år har flere banker skruet godt op for blandt andet gebyrerne på de forskellige serviceydelser. Flere banker har endda indført et gebyr for at have en konto hos dem - helt op til 500 kr. årligt! En rigtig god ide er at sammenligne renter og gebyrer blandt de forskellige banker, og betaler du for meget, bør du overveje et bankskifte.

Mad

På madbudgettet kan der være rigtig mange penge at spare, da vi danskere bruger milliarder af kroner årligt på madspild og junkfood. Det bedste, du kan gøre, er at lave en madplan for, hvad du skal spise den kommende uge. En madplan hjælper med at holde styr på dine måltider, og du minimerer dit madspild, samtidig med at det holder dig væk fra fastfood restauranterne.

Inden du tager på indkøb, er det vigtigt, at du laver en indkøbsseddel, som du kan holde dig til. Og husk; Du bør aldrig gå på indkøb, når du er sulten!

Forbrug

I hjemmet er der 3 forbrugsområder, hvor der oftest er penge at spare:

Elforbrug

Der er flere områder, som gør det muligt at spare på elregningen:

  • Skift til energisparepærer
  • Skift til energivenlige hvidevarer
  • Brug tøjsnoren i stedet for tørretumbleren
  • Fyld opvaskemaskinen helt op
  • Sluk på kontakten da elektronisk udstyr bruger megen strøm - selv på standby

Varmeforbrug

Der er også flere områder, som kan hjælpe dig med en lavere varmeregning:

  • Hvis temperaturen i hjemmet sænkes med bare 1°C, kan du spare 5% på varmeregningen. En normal temperatur i en bolig ligger på cirka 20 - 21°C.
  • Sørg for at din bolig er velisoleret med energirigtige vinduer

Vandforbrug

Også på vandforbrug området kan der være rigtig mange penge at hente:

  • Luk for vandet når du børster tænder eller vasker op
  • Tag ikke for lange bade og hold dig til brusebade. Et brusebad er cirka lig med 30 liter vand, hvorimod et karbad er lig med 180 liter.
  • Fyld opvaskemaskinen helt op hver gang
  • Har du have, så overvej at opsamle regnvandet til havevanding.
  • Vander du haven sent på dagen, er der mindre fordampning.

Alle ovenstående sparetips kan hjælpe dig med en bedre privatøkonomi, uden det kræver det helt store arbejde. Det vigtigste er blot, at du har punkterne liggende i baghovedet, så kommer du stille og roligt til at kunne mærke det på din pengepung.